DK
UK
DE

Museer

Her på siden kan du finde links til museer der har fokus på Blicher, hans virke og samtid.

BLICHEREGNEN

Blicheregnen har til huse i den gamle pæstegård. Museet har en stor samling af Blicher effekter og genstande fra de mennesker som Blicher skrev om. På kirkegården lige overfor museet ligger Mads Doss begravet og inde i kirken kan vi se hans navn på tavlen over de mange præster der gennem århundreder har prædiket i Thorning.

www.museumsilkeborg.dk/Default.aspx

BLICHERMUSEET PÅ HERNINGSHOLM

Herning Kommune kendetegnes ved sin kunstglæde. Områdets økonomiske udvikling skabte mulighed for at erhverve kunst. Men kunstnerne selv kom her også – draget af hedens store vider og den uberørte natur. Hvor hverdagslivet kan opleves på Herning Museum, kan hedens malere og forfattere ses på Blichermuseet på herregården Herningsholm. Kunstnerne bidrog til vore dages opfattelse af heden, som den blev set med kunstnerøjne. Her finder du landskabsmaleriet, som afbilleder det i dag forsvundne midtjydske hedelandskab, samt en række genstande bl.a. originalmanuskripter af H.C.Andersen og St.St. Blicher, der i deres indhold berører landsdelens særegne ånd og kultur.

www.museummidtjylland.dk/index.php/permanente-udstillinger/blichermuseet.html

BLICHERS MINDESTUE - MALVINAS HUS

BLICHERS MINDESTUE blev grundlagt i Spentrup præstegård, hvor digteren levede fra 1825 til sin død den 26. marts 1848. Her så Blichers store produktion dagens lys, og her oplevede digteren sine mange op- og nedture.

I mindestuen står blandt andet det skrivebord, hvor en del af hans værker blev til. Mindestuen blev i 200-året for Blichers fødsel indviet i det nuværende hus, som har navn efter Blichers højt elskede datter Malvina, som efter sit giftermål med præstegårdsforvalter Rasmus Berg boede her i den gamle forpagterbolig. 

www.purhusnet.dk/blichersmindestue/

E Bindstouw

E Bindstouw er et gammelt skolehus fra ca. 1792.Huset var i vinterhalvåret skole og bindestue (strikkestue). Når børnene var gået hjem og mørket sænkede sig over skolekammeret, blev tællelysene tændt og de voksne mødtes for at strikke, fortælle historier og synge viser.

St. St. Blicher var præst i Lysgård. Han skrev novellen E Bindstouw i jysk mundart, der er en beskrivelse af miljøet i skolekammeret. I dag står huset som et egnsmuseum i Lysgård uden for Viborg.

www.viborgstiftsmuseum.dk/da_c/udstillinger/e_bindstouw/  

Blicheregnens Museum - Blichersvej 30, Thorning - 8620 Kjellerup - Tlf: 87 20 50 30 - info@blicheregnensmuseum.dk