1838: Trækfuglene og Søren Kierkegaards anmeldelse

I 1838 udkommer Trækfuglene, som er Blichers tilbagevenden til den lyrik, som han ellers havde taget afsked med i 1822. Men heldigvis vendte han tilbage. Trækfuglene er Blichers lyriske hovedværk og blev til under langvarig og alvorlig sygdom. En pointe ved titlen er, at vi alle kun er her på træk. Vi skal dø en gang og har i følge Blicher andetsteds hjemme. Første strofe i digtet "Præludium" fra Trækfuglene lyder således:

"Sig nærmer Tiden, da jeg maa væk,
Jeg hører Vinterens Stemme;
Thi ogsaa jeg er kun her paa Træk,
Og haver andensteds hjemme."

Søren Kierkegaard og Blicher havde en ping pong mellem deres tekster, de har helt sikkert læst hinanden. I 1838 anmeldte Kierkegaard bl.a. Blicher i Af en endnu Levendes Papirer. Kierkegaard var begejstret for Blichers noveller, modsat H. C. Andersens tekster, som han ikke brød sig om. Et af de ord Kierkegaard brugte til at beskrive Blicher var 'kornmodn'. Året efter udgav Blicher novellesamlingen Kornmodn. Formentlig har han været inspireret til den titel af Kierkegaard. I Kornmodn indgår novellen "Skytten paa Aunsbjerg". Heri skildres Vilhelm, som er en stærkt etisk mand. I følge fortællingen skulle han i virkeligheden være en adelsmand, der at mystiske årsgare er kommet til Danmark og taget tjeneste som skytte. Hans rigtige navn skulle være Guillaume de Martonniere  Desværre er Vilhelms breve og papirer blevet væk. De skulle ligge i et hemmeligt rum i et chatol.

I 1843 udkommer Søren Kierkegaards Enten-Eller. Enten-Eller udgiver sig for at være skrevet af Victor Eremita, eller fundet og udgivet af Victor. Han har i et chatol fundet papirer, som han kalder B's papirer. B's papirer omhandler etikeren Vilhelm. Enten-Eller slutter med en prædiken, der hedder "Det opbyggelige, der ligger i den Tanke, at mod Gud have vi altid uret". Denne prædiken har han fået af en, som han kalder sin ven, der er præst i Jylland på heden. Et af Blichers genkomne motiver var netop fortolkningsusikkerheden; man bør passe på med at tro, man ved, man har ret, hvilket stemmer meget godt overens med prædikens titel. Kierkegaard lader til i høj grad at have fundet inspiration hos Blicher.

I 1844 udkommer Blichers novelle "Guillaume de Martonniere" og her lader Blicher så selv Vilhelms/Guillaume breve komme for en dag. Novellen beskriver i brevform Guillaumes skæbne og grunden til, han kom til Danmark.