DK
UK
DE

Brug af tidslinjen

Hold musen hen over et årstal, så vil der poppe en kort tekst op, der beskriver, hvad der skete det år. Hvis du vil læse mere, skal du klikke på årstallet.

OBS: Hjemmesiden er spritny, så tidslinjen vil løbende blive opdateret med flere beskrivelser til de forskellige årstal.

Tidslinjen kan bruges til at skabe sammenhæng mellem Blichers liv og tekster og de største historiske begivenheder i Blichers samtid.

 

1839: Kornmodn med bl.a. "Skytten paa Aunsbjerg", Niels Blicher og kong Frederik VI dør og Himmelbjergfesterne fødes

I 1839 udkom novellesamlingen Kornmodn, som "Skytten paa Aunsbjerg" var en del af. Titlen på samlingen har Blicher formentlig fundet inspiration til hos Kierkegaard i dennes anmeldelse af ham selv. Kierkegaard beskriver Blicher og hans forfatterskab som kornmodn. De to havde en vis udveksling mellem deres tekster. Læs mere her.

Kornmodn indeholder også "Maskeraden", "Baglænds", "Landsbydoctoren", "Den jyske hvide Dame", "Et dansk Kløverblad" og "Natten før Slaget".

I 1839 dør den person, der nok havde størst betydning for Blicher, nemlig hans far Niels Blicher. Kongen Frederik VI, som Blicher også så op til og var meget loyal over for, døede også. Med farens død, får Blicher endnu mere gæld, da han overtager farens gæld. De økonomiske problemer når dertil, at Blicher er tæt på en tvangsauktion, men en offentlig indsamling redder ham.

Blicher er ud over sine noveller kendt som ham, der holdt folkefester på Himmelbjerget. Den første fest arrangerede Blicher i 1839, og den sidste blev holdt i 1844. Festerne blev holdt på Blichers initiativ, og han var primusmotor. Det praktiske var dog ikke Blichers spidskompetence, så der blev nedsat en komite, der skulle stå for planlægningen. Samme komite endte med at udelukke Blicher fra festerne. Du kan læse mere om Himmelbjergfesterne her.

 

 

Blicheregnens Museum - Blichersvej 30, Thorning - 8620 Kjellerup - Tlf: 87 20 50 30 - info@blicheregnensmuseum.dk