Den kanoniserede Blicher

Blicher er sammen med H. C. Andersen den mest læste forfatter fra den danske guldalder og er traditionelt en af de mest kanoniserede danske forfattere. Allerede i 1851 var Blichers tekster med i en læsebog for unge kvinder med titlen Vandring med Danmarks Digtere. Her optrådte han side om side med Schack von Staffeldt, Adam Oehlenschläger, Grundtvig og Ingemann m.fl. Så han blev hurtigt anerkendt, selvom han måske ikke selv oplevede det sådan, mens han levede.

I 1977 var Blicher den forfatter, der blev brugt mest i gymnasiet i forhold til opgivne hovedværker. Og da kulturministeriet i 2006 lancerede deres kulturkanon, fandt Blicher også vej med novellen ”Præsten i Vejlby” (1829), som et af de tolv litterære værker, der kom med i den kanon.

Ofte betegnes "Brudstykker af en Landsbydegs Dagbog", "Præsten i Vejlby", "Hosekræmmeren" og "Sildig Opvaagnen" som de fire største noveller i Blichers forfatterskab og Trækfuglene som det lyriske hovedværk. De har opnået klassikerstatus. Der findes filmatiseringer af og film baserede på  "Præsten i Vejlby", "Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog" "Sildig Opvaagnen" og "Hosekræmmeren".