Blicher og det 21. århundrede

Der er flere lighedspunkter mellem tendenserne i Blichers forfatterskab og de tendenser, der dominerer i den nordiske litteratur i starten af det 21. århundrede. Nogle af de litteraturteorier og begreber, der er dukket op i kølvandet på den nyere litteratur, åbner op for nye aspekter ved Blichers forfatterskab. Du kan her under få et indblik i nogle af de nyere teorier og forudsætningerne for litteraturen på Blichers tid i 1800-tallet og litteraturen i dag.

Realisme, stedet og mig, mig, mig er i fokus
Realisme fremkommer i bølger op gennem litteraturhistorien. Der kom en bølge med Blicher og i tiden umiddelbart efter ham, og realismen har gentagne gange skyllet frem som den dominerende tendens op gennem tiden. Litteraturen af i dag er også præget af realisme. Realisme er en skrivestil på linje med andre former for skrivestil og er en stil, der får litteraturen til at synes mere virkelig – mere ægte.

Prosaen som genre er den genre, der bedst imiterer virkeligheden, og  i den nyere nordiske litteratur er det den realistiske prosa, der dominerer. Dette hænger muligvis sammen med, at der er en hunger efter noget virkeligt i vores medierede samfund - en længsel efter noget umedieret - noget ikke-fiktiv, hos både forfatter og læser. Nogle af de tendenser, der dominerer, er en ny hjemstavnslitteratur (læs mere her) og en (selv)biografisk litteratur. Begge tendenser er kendetegnet ved, at det er genrer, der er forankrede i virkeligheden ved geografiske og (selv)biografiske referencer. Referencerne skaber autenticitet. Forfatterne skriver om rigtige steder og rigtige personer, der ofte har de samme navne i litteraturen og i virkeligheden.