Litteraturen på markedet - forfatteren som salgsargument

På Blichers tid var litteraturen kommet på markedet for alvor. Antallet af læsere var vokset i takt med borgerskabets stigende indflydelse i samfundet, og prosaen var på vej til at blive den foretrukne genre. For Blicher blev litteraturen en nødvendig indtægtskilde ved siden af embedet som præst, hvorfor han har efterladt sig en stor produktion, men af varierende kvalitet. Nødvendigheden af at få solgt sine tekster kan have motiveret Blicher til at indskrive andres og eget liv i dem. Det var ikke kun en teknik og et salgstrick, som Blicher kunne distancere sig i forhold til – han investerede sig selv og blev selv en del af varen. Blicher havde øje for, at en god fortælling og æstetiske kvaliteter ikke nødvendigvis er nok for at sælge godt.

Fra at befinde sig på markedet har litteraturen været omkring skolerne. Her afhang litteraturen mere af æstetiske kvaliteter end salgsmæssige kvaliteter. I dag befinder litteraturen sig igen på markedet, og markedet er udvidet til også at inkludere fx supermarkeder og internettet. Bogpriserne er frigivet for at skærpe konkurrencen og for at tiltrække flere læsere. På et marked med øget konkurrence må forfatterne have opmærksomhed for at få deres bog til at sælge godt, ellers risikerer de ikke at blive udgivet igen. Det kan være en af grundene til, at forfattere er blevet mere synlige – et led i at markedsføre en bog er at markedsføre forfatteren. Den selvbiografiske tendens i litteraturen kan være en konsekvens og erkendelse af, at litteraturen er kommet på markedet og kunderne vil have rigtigt kød på bordet i form af virkelige mennesker. Forfatterne skriver det, kunderne vil have.