Igennem tiden og især i Blichers samtid er hans tekster blevet taget for pålydende. Hans tekster er blevet til sagn og sand viden. På Vium Kirkegård er der rejst en gravsten til minde over Guillaume de Martonniére, der hvor Blicher skrev, skytten blev begravet. Det er skytten på Aunsbjergs grav, man har fx fundet en knap i hans grav, som nu er udstillet på Blicheregnen. Skytten hed bare Vilhelm Johansen og ikke Guillaume de Martonniére. Hvis ikke Blicher havde skrevet om Vilhelm Johansen og digtet den spændende historie om, at han i virkeligheden var en fransk adelsmand ved navn Guillaume de Martonniére, havde han for længst været glemt. Men på baggrund af Blichers novelle står der nu en gravsten i Vium, ligesom der er opkaldt en vej efter ham i Vium (Vilhelm Skyttes Vej). Foruden en vej opkaldt efter Vilhelm Skytte, kan man spore Blicher og hans forfatterskab via vejnavne. Der findes en Blichervej i mange byer, fx i Thorning, Lysgaard og Spentrup. Blichers mor har fået opkaldt en vej efter sig i Vium, Morten Vinge i Spentrup og Søren Quists Vej findes både i Spentrup og i Vejlby ved Grenå.
I forhold til Blichers forfatterskab er der en cirkelslutning: hans tekster er ofte blevet til sagn, og disse sagn har så været ført som bevis for, at Blicher har skrevet om noget virkeligt.