Læseren inddrages

Blicher havde et godt blik for læseren, og det er svært som læser af Blichers tekster blot at læne sig tilbage. Man bliver i stedet en aktiv deltager både på grund af de gåder, som teksterne efterlader hos læseren og på grund af, at Blicher ofte har direkte læserhenvendelser. Ligeledes forstår Blicher at pirre læserens nysgerrighed ved at lægge små biografiske spor ud, som læseren kan samle op. Blicher stiller både oplysninger om sig selv frem, men han holder også oplysninger tilbage, hvilket inddrager læseren, som bliver nysgerrig. Fx har Blicher i sin anden udgave af sin særprægede selvbiografi ”Steen Steensen Blicher” (1840), som i anden udgave fik titlen ”Erindringer af Steen Steensen Blichers Liv, optegnede af ham selv” (1846), foruden andre tilføjelser, tilføjet en talnote, som er blevet til en talgåde. Noten, som er knyttet til oplysningen om hans ægteskab med Ernestine, lyder:

    ”**Hans Fødselsdag var den 11te October, hans Bryllupsdag den 11te Juni, og den 11te December 1827 er en mærkelig Terminsdag for ham – ikke i Pengevæsen, men i     Skjæbnens Gang, dog Verden skøtter vel ikke om at vide, hvad han selv ønskede at glemme.”

Den 11. december var Ernestines fødselsdag, men hvad, der ellers skete på den dato, står hen i det uvisse. Mange mener at vide, at det netop var denne dag, Blicher greb Ernestine i utroskab. Og selvfølgelig ønsker verden at vide, hvad der skete den dag – og det vidste Blicher godt. Blicher stiller biografiske data frem, men angående den 11. december 1827 skjuler han hvilken.