Blicher med mening

Blicher begyndte som samfundsdebattør i 1813, hvor han skrev de to skrifter i forbindelse med den litterære jødefejde ”Bør Jøderne taales i Staten”, som du kan læse her, og ”Bedømmelse over Skrivtet Moses og Jesus”, som du kan læse her. Blicher talte i begge skrifter jødernes sag.

Jøderne var samfundets syndebuk, og de har gennem tiden fået skyld for lidt af hvert. I 1300-tallet under pesten i Europa mente man, det var jøderne, der havde forgiftet drikkevandet for at udrydde de kristne. Det var dog i stedet bl.a. rotter, der havde spredt sygdommen. Først sidst i 1700-tallet fik jøderne i Danmark lov til at arbejde med håndværk. Indtil da måtte de kun arbejde med handel. De fik desuden lov til at købe huse, tidligere måtte de kun bo til leje. I 1813, da staten gik bankerot, fik jøderne igen skylden. Og det var årsagen til den litterære jødefejde i landets aviser og blade. Selvom Blicher talte for jøderne, mente han dog også, der var plads til forbedringer. De skulle helst blive kristne, så ville de blive de perfekte samfundsborgere. Deres problemer skyldtes jødedommen. I 1819 går jødefejden fra aviser og blade til ned på gaden. Der blev hængt antijødiske plakater op i København, der blev demonstreret, og jødiske butikker blev hærget. Militæret og politiet blev sat ind, og uroen ebbede ud.

Blicher havde også en mening om dødsstraf - han var modstander af dødsstraf, og "Præsten i Vejlby" var et led i hans modstand af dødsstraf. Blicher var af den overbevisning, at når verden ikke kan kendes fuldt ud, da vi alle er overladt til vores egne fortolkninger, så burde man ikke nedfælde en så ultimativ dom som dødsstraf over et andet menneske. Man kunne jo tage fejl!

I sine sidste år blev Blicher dybt engageret i det folkelige. Han talte for skandinavisme og for en fri forfatning. Dette sidste emne var dog farligt at tale højt om. Det kunne man komme i fængsel for, så Blicher måtte pakke sine holdninger ind. Blicher skrev artikler til aviserne, men han arrangerede også folkemøder på Himmelbjerget, de såkaldte Himmelbjergsfester. Herfra blev han dog til sidst udelukket på grund af sine farlige synspunkter angående en fri forfatning fordi det også kunne være uheldigt, måske ligefremt farligt, at blive sat i forbindelse med Blicher. Du kan læse mere om Blichers sidste år og Himmelbjergsfesterne her.

Blicher har desuden bidraget til debatten om, hvordan natmændene kunne integreres i samfundet. Det skrift kan du læse her.