Blicher på Aunsbjergs bonede gulve

Blicher blev sendt til sin mors morbror, Steen de Steensen, når hans mor fik psykiske anfald. Parret havde ingen børn. Steen de Steensen havde fået en søn med sin første kone, Cathrine Elisabeth (død 1757 i barselssengen), der var søster  til Friderich de Schinkels kone, Edel Helene, men sønnen døde senere. Senere blev Steen de Steensen så gift med Friderich de Schinkels søster. På Aunsbjerg har Blicher lært livet at kende på herregårdene, han har derfor med naturlighed kunnet begå sig på de bonede gulve.

Når Blicher var på Aunsbjerg brugte han ofte tid sammen med skytten på herregården, Vilhelm Skytte (egentlig hed han Johansen til efternavn). Han var skytte på herregården 1781-1791. Blicher bruger både Aunsbjerg og Vilhelm Skytte i sine noveller. Han har bl.a. skrevet en novelle, der hedder ”Skytten på Aunsbjerg” (1839). Her skriver Blicher, at Vilhelm var fra Frankrig. I en senere novelle ”Guillaume de Martonniere” (1844) opdigter Blicher en historie om, at skytten Vilhelm egentlig var en fransk adelsmand, der hed Guillaume de Martonniere. Men folk troede på Blicher, og troede at alt, hvad han skrev, var sandt og i overensstemmelse med virkeligheden. Derfor er der rejst et minde på Vium kirkegård, hvor der står: ”Minde over skytten på Aunsbjerg Guillaume de Martonniere”. Mindestenen står der, hvor Blicher skrev, skytten blev begravet – hvilket han også faktisk gjorde. Det var Blichers far, der begravede ham.

Herregården Aunsbjerg optræder også i novellen ”Eneste Barn” (1842). Blicher var nemlig ikke den eneste, der blev sendt til Aunsbjerg. På Aunsbjerg lærte Blicher Charlotte Amalie de Schinkel at kende. Hun var datter af landsdommer og kammerherre Friderich de Schinkel, der ønskede at Charlotte skulle giftes adeligt. Men Charlotte var blevet forelsket i en ikke-adelig. Hun blev derfor sendt til Aunsbjerg, så hun kunne blive holdt øje med, for hun måtte ikke have kontakt med Martinus, som han hed. Denne virkelige historie bruger Blicher i novellen "Eneste Barn". Novellen og historien bag kan du læse mere om under Halds femme fatale.