Pengenød nøder til prosa og præstegerning

Da Blicher sagde op som lærer i Randers stillede han sig selv i et dårligt lys i forhold til kongen. Så da han senere i flere omgange, grundet sin gæld, søgte et præsteembede, fik han ’nej’. Først i 1819 fik han tildelt embedet som præst i Thorning og Lysgaard. Det var imidlertid et fattigt embede, så det hjalp ikke meget på hans økonomi. Han kunne ikke blive fri af sin gæld.

I 1822, mens Blicher var præst i Thorning, tog Blicher afsked med poesien for så senere at debutere som novelleforfatter med ”Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog” i 1824. Da Blicher blev betalt pr. side af Elmquist, var det en bedre forretning at skrive noveller frem for digte. Novellerne var inspirerede af tyske tidsskiftsnoveller. Derfor var de ofte temmelig kulørte med masser af intriger, mord, forførelser, selvmord, bortførelser osv. I gennem sit forfatterskab når Blicher at skrive mange noveller, men de var af meget svingende karakter, og nogle er netop blot kulørte ugebladsnoveller, der er skrevet over en ret fast skabelon. De bedste er dog så meget mere. Til de bedste regnes ofte ”Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog”, ”Præsten i Vejlby”, ”Sildig Opvaagnen”, ”Hosekræmmeren”, og ”Skytten paa Aunsbjerg”. Blichers novelleforfatterskab fra 1824 og frem kan siges at være skelsættende for dansk litteratur. Indtil 1824 læste man stort set kun poesi, i hvert fald i de finere litterære kredse. Men bl.a. Blichers noveller åbnede, med tiden, litteratureliten for prosaen, så novellen gik fra kun at være populær til også at være dannet.