Frihed frem for faste rammer

Da Blicher og Ernestine var blevet gift flyttede de til Randers, hvor Blicher var lærer på latinskolen. Det var han dog ikke så længe. Det blev forventet af Blicher, at han underviste sine elever ved at de skulle terpe, dvs. lærer udenad. Derudover forventede skolen (naturligvis), at Blicher passede sit job. Men Blicher havde en trang til frihed og trivedes ikke bag et kateder. Efter halvandet år sagde han op og blev i stedet forpagter af sin fars præstegård i Randlev, dvs. han blev landmand. Blicher ønskede, at landbruget skulle moderniseres, og han havde mange ideer hertil. Han indførte fx vekseldrift på sin fars præstegård.

Men Blicher kunne ikke blive som forpagter, for på et tidspunkt ville hans far gå på pension, så han forsøgte at få et præstekald. Måske søgte han også præstekald, fordi han og Ernestine havde brug for flere penge, og måske brød Ernestine sig ikke om at bo med sin svigerfar og sin sindssyge svigermor. Desværre havde Blicher fået stillet sig selv i et dårligt lys, da han stoppede som lærer i Randers. Det var et kongeligt embede, og det forlod man ikke ubemærket. Så da han senere havde brug for at søge et præstekald, var det svært for ham.