Hjertes veje skifter retning

Charlotte Amalie de Schinkel blev født den 11. august 1773. Hun var nummer tre i en børneflok, men de ældste døde før Charlotte blev født. Hun kom ofte på Aunsbjerg. Parret de Steensen på Aunsbjerg havde  ingen børn.

Hele den lange historie om, hvordan Charlotte og Martinus sendte hemmelige breve til hinanden og sås i smug, kulminerede i, at Charlotte blev hentet på Hald. Med sig havde hendes befriere et kongeligt brev, der befalede at Friderich ikke kunne holde hende på Hald mod hendes vilje. Charlotte tog med og så derefter ikke sin far igen. Han dødede i 1794.

Charlotte Amaile blev gift med den 12 år ældre søløjtnant Martinus Braëm, men de blev skilt igen i 1814. Så til trods for at de gik så meget igennem for at få hinanden, så holdt ægteskabet ikke. Charlotte havde indledt en affære med en gift mand og forlader Martinus og fem børn i 1809. De blev sepererede i 1810, og så altså endeligt skilt i 1814 efter tilladelse fra kongen. Derfter ved man ikke rigtig andet, end at hun boede i København. Martinus ville ikke se hende i sit hjem i Rungsted, hvor han boede med børnene. Måske har Blicher mødt hende i København. Det påstår han i hvert fald i "Eneste Barn", men man ved det ikke.

Efter Martinus' død i 1834 flyttede Charlotte ind hos sin ene datter, Edele Elise, på Rungstedhøj og boede der indtil sin død i 1861. Hun blev aldrig fuldt ud respektabel igen efter sin affære og skilsmisse.

Charlotte Amalie de Schinkel og hendes historie blev en livslang inspiration for Blicher, og selvom hans Sophie i "Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog" kan siges at være skitseret over Marie Grubbe, så har Charlotte også været en inspirationskilde hertil. I sin selvbiografi "Steen Steensen Blicher" skriver han om Charlotte (dog uden at nævne navne): "Hun er levende endnu, en gammel Enke efter et ulykkeligt Ægteskab; men om hun ogsaa faar dette at læse, hun tænker vel næppe paa, at hun selv var Heltinden i Digterens første Roman". Blichers første roman var "Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog", hvilket var hans første novelle. Både romanen og novellen (især novellen) var så nye på Blichers tid, at genrerne endnu ikke var klart definerede, derfor kalder Blicher sin novelle for en roman.