Gæld bliver den tro følgesvend

Danmarks økonomi var i krise efter Napoleonskrigene. For landbruget var der konjunkturnedgang og i 1813 blev bunden nået med statsbankerotten. Det betød at de mange penge, Ernestine havde haft med sig ind i ægteskabet, de var tabt. Det satte Blicher i gæld, en gæld han sloges med resten af livet. Ofte måtte han skrive til kongen og hans embedsmænd og spørge efter penge. Ofte på egne vegne, men han skrev også på vegne af sine sognebørn, det vil sige dem, han var præst for. Det siges, at selvom Blicher livet igennem havde gæld og meget få midler, så gav han altid til dem, der kom og bad ham om økonomisk hjælp. Hvis ikke der var penge i kirkekassen, så tog han af sine egne penge.
Det har formentlig også været den trængte økonomiske situation, der har tæret på Blichers og Ernestines forhold. Ernestine var ganske velhavende, da hun var gift med Peder Daniel og var vant til finere forhold end dem, Blicher kunne tilbyde.

Blicher sloges som nævnt med gæld resten af livet. Mange har peget på de økonomiske problemer som en motivation for hans skifte fra digte til noveller. Blicher skrev til tidsskiftet Læsefrugter samlede på Herrens Mark, udgivet af A.F. Elmquist. Elmquist betalte Blicher pr. side, det gav derfor flere penge, at skrive en novelle. Han var i 1839 meget tæt på tvangsauktion, men en offentlig indsamling i flere aviser reddede ham, lige så vel som det sikkert ydmygede ham. Efter en periode, hvor økonomien havde set bedre ud, bl.a. på grund af skiftet til Spentrup præstekald og på grund af Kornsalgsperioden i 1830’erne, der betød en bedring i den danske økonomi generelt, gik det altså nedad igen for Blicher. For i 1839 døede hans far, Niels Blicher, og ved sin død havde Niels Blicher gæld. Den gæld overtog Blicher.