I 1799 startede Blicher på teologistudierne i København. Han var derfor også i København, da Englænderne kom til Danmark i 1801 for at presse Danmark til at vælge side i forhold til revolutionskrigene. Danmark havde indtil da forholdt sig neutral. Det udviklede sig til et søslag mellem de to landes flåder – nemlig slaget på Reden.
I 1801 om foråret blev Blicher alvorligt syg efter en svømmetur. For at blive ordentlig rask tog han til Falster og underviste på Herregården Holgershåb som huslærer for Lauritz Foss. Blicher var ikke en traditionel underviser. Han underviste gerne under samtaler i naturen, fx mens de gik på jagt. Præsten på egnen var også her en Blicher, ligesom så mange andre steder i landet. Blichers novelle "Skinsyge" foregår på Falster.
På Falster møder Blicher landøkonomen og forfatteren Chr. Olufsen. Af ham lærte Blicher meget, men noget af det, der fik størst betydning for Blicher, var, at Olufsen introducerede Blicher til Ossian. Digtene var på engelsk, så Blicher lærte sig selv engelsk, bl.a. ved at byde en engelsk matros på te og aftensmad. Mens mange af Blichers samtidige orienterede sig mod den tyske litteratur, lod Blicher sig inspirere af den engelske. Det, der bl.a. kendetegnede Ossians digte, var en melankolsk tone, og det var især tonen, Blicher lod sig inspirere af, og som kom til at præge hans forfatterskab. Du kan læse mere om Ossiandigtene her.
Først i 1803 vendte Blicher tilbage til København og studierne. Løbende med sine studier oversatte Blicher Ossians Digte. I 1807 udkom første del af Blichers oversættelse og først i 1809 udkom anden del. Anden del blev forsinket på grund af, at englænderne bombede København i 1807. Under bombardementet lå Blicher vagt ved volden, mens huset, hvor han boede, blev ødelagt af bomberne, og Blicher mistede alt, hvad han ejede. Universitetet lukkede, så Blicher tog hjem til sin far i Randlev. Derfor kunne Blicher først i 1809 blive færdiguddannet som præst med topkarakterer, han var særligt dygtig til det skriftlige. Blicher havde dog ikke videre interesse i at blive præst. Han ville hellere være digter. For at få tid til at digte, blev Blicher i 1810 lærer på latinskolen i Randers, hvor han selv havde været elev. Han underviste i de gamle sprog og i geografi.